Presse-LEGO-MOVIE-DAYS

LEGO® House fejrer LEGO film i vinterferien

Det er fem år siden at Emmet og Lucy sang, at alt er super duper. Nu kommer den længe ventede THE LEGO® MOVIE 2™ endelig i biograferne – og derfor afholder LEGO House filmdage i vinterferie-ugerne 7 og 8.

Den røde løber byder indenfor til byggesjov og aktiviteter, der er inspireret af filmstemning.

Marketingchef Gitte Nipper fortæller:
”Vi inviterer gæsterne til at finde deres indre filminstruktør frem og lave deres egen version af LEGO MOVIE 2 i vores særlige filmstudie oppe i den grønne zone. Og så har vi helt ekstraordinært fået lov af Warner Bros. til at udstille flere af rekvisitterne fra LEGO filmen i vores Backstage-udstilling i LEGO Square, som jo er tilgængelig for alle uanset, om man køber billet til oplevelseszonerne eller ej”.

Vinterferieaktiviteter under LEGO Movie Days:

Se THE LEGO® MOVIE™

Se eller gense det klodsede eventyr, hvor vi følger Emmet - en helt almindelig LEGO minifigur, der pludselig har nøglen til at redde hele verden. Vises hver dag i vinterferieugerne 7 og 8 kl. 14.00.

Lav din egen film

Tag plads i instruktørstolen i Story Lab og instruer din egen filmhistorie med stop-motion-teknik.

"The Brickstep" dansen

LEGO Play Agents står hver dag klar i LEGO Square til at vise gæsterne de seje dansetrin til tonerne af ”Everything is awesome”.

Backstage udstilling

To eksklusive udstillinger med genstande fra den nye film. I Grøn Zone ser man, hvordan LEGO produkterne er blevet udviklet samt skitser og modeller, som aldrig nåede at blive til egentlige LEGO produkter. I LEGO Square oplever man rekvisitter fra den egentlige film.

LEGO House har åbent alle dage i uge 7 og 8. Se mere her.

For mere information kontakt gerne:
Trine Nissen
Senior Communication & PR Manager
Sales & Marketing
Mobile +45 29 44 69 39
E-mail trine.nissen@LEGOHouse.com

We use cookies for storing your selections on our website as well as compiling statistics and personalising our marketing efforts. If you click to proceed on the website, you accept our use of cookies. This website is owned and maintained by LEGO System A/S, Denmark Læs mere