LEGO-House-Spørgsmål-Svar

Ofte stillede spørgsmål

Find svar på alt om billetter, parkering og planlægning i forbindelse med dit besøg i LEGO® House.

Billetter og åbningstider

  • Vi anbefaler, at du køber dine billetter til LEGO House Oplevelseszonerne online inden besøget. Du kan købe dine billetter her.

    Når du køber billet online, vælger du et bestemt tidsrum, og er derfor garanteret adgang til LEGO House Oplevelseszonerne i det valgte tidsrum. Når du ankommer til LEGO House, ombyttes dine billetter til armbånd ved check-in stationerne. Du kan gå ind og ud ad Oplevelseszonerne så mange gange, som du har lyst til i løbet af dit besøg.

    LEGO House forbeholder sig retten til at afvise gæster med billetter, hvor tidsfristen er overskredet.

  • Pris på endagsbillet: 239 / 279 / 339 DKK. 

    Prisen på LEGO House billetter varierer, så tjek bookingkalenderen for aktuel pris på dagens for dit besøg. 

    Børn fra 0-2 år, i selskab med en voksen, kan lege gratis overalt i LEGO House.

    Se mere her, hvis du vil vide mere om forskellige billettyper og priser. 

    For gruppebilletter se mere her.

    For særlige tours og events se mere her.

  • Hvis I vil besøge Oplevelseszonerne, anbefaler vi at forudbestille billetter. Vi kan ikke garantere, at der er billetter tilgængelige ved Informationen, så når I bestiller billetter på forhånd, er I sikret jeres plads i Oplevelseszonerne. I er altid velkomne til at besøge LEGO Square, én af vores spisesteder, LEGO Store og tagterrasserne uden billet.

  • Når du bestiller din billet online her, modtager du en bekræftelsesmail med en billet, som indeholder en QR-kode. QR-koden scannes direkte fra din smartphone eller fra en printet billet ved en af de check-in stationer, som printer armbåndene. Med armbåndet får du adgang til Oplevelseszonerne.

  • Det er desværre ikke muligt at købe gavekort til LEGO House.

  • Børn i alderen 0-2 år har gratis adgang til Oplevelseszonerne i LEGO House og behøver ikke armbånd. Først når barnet er fyldt tre, skal der købes en børnebillet.

  • Se aktuelle åbningstider her.

    Bemærk, at Oplevelseszonerne ikke har samme åbningstider som resten af LEGO House.

  • Dit årskort er personligt, og vil blive inddraget ved misbrug (for eksempel ved udlån af årskort til andre). Du skal medbringe dit årskort og have det klar til fremvisning, når der bliver foretaget stikprøver. 

    Du kan opgradere din dagsbillet til et årskort på dagen ved henvendelse i Informationen. 

    Årskortet er gyldigt på alle åbningsdage ét år fra købsdagen – se åbningskalender. 

    Årskortholdere skal altid booke online på www.LEGOHouse.com for at være sikker på at få en plads, og kan kun have én booking i systemet ad gangen. 

    Skulle du blive forhindret i at komme, er det vigtigt, at du aflyser besøget via det tilsendte link i bekræftelsesmailen. 

    Læs mere om årskort til LEGO House her. 

  • Nej, det kræver ikke billet at besøge LEGO Butikken. Butikken er offentlig tilgængelig fra LEGO Square.

Parkering

  • De offentlige parkeringspladser i Billund er for alle – de fleste med 2 timers begrænsning. Vi anbefaler derfor, at gæster i LEGO House fortrinsvis benytter LEGO House parkeringsbygningen eller parkeringsarealet på Granvej.

    Parkeringsbygningen er placeret 100 meter fra LEGO House på Hovedgaden 24, og er en betalingsparkering. Her er parkeringen gratis den første time, hvorefter prisen er 20 DKK pr. påbegyndt time.

    I travle perioder henviser vi til vores parkeringsareal på Granvej 9, der er gratis.

    Læs mere om parkering her.

    Læs mere om handicap parkering her.

  • I kan oplade jeres el-bil, mens I hygger jer i LEGO House. Der er tre ladestationer fra Clever med seks udtag i LEGO House Parkeringsbygning

  • Turistbusser kan aflevere gæster på Byens Plads udenfor LEGO House. For egentlig parkering henviser vi busser til parkering på vores parkeringsareal på Granvej 9.

  • Der er cykelparkering flere steder på pladserne rundt om LEGO House.

  • Der er forskellige muligheder for betaling af parkeringen.

    Man kan tjekke ind med et betalingskort på standeren ved indkørselsbommen, og får derved ikke en parkeringsbillet. Efter endt parkering tjekker man ud med det samme betalingskort på standeren ved udkørselsbommen. Har parkeringen varet mere end 1 time, bliver beløbet automatisk trukket fra det registrerede betalingskort.

    Man kan også trykke på knappen for en parkeringsbillet på standeren ved indkørselsbommen. Inden udkørsel kan man betale for parkeringen med et betalingskort enten i betalingsautomaten inde i bygningen eller ved standeren ved udkørselsbommen. Det er også muligt at betale for parkeringen ved henvendelse i Informationen i LEGO House. Efter betaling har man 30 min. til at køre ud af parkeringsbygningen.

  • Hvis din bil er mere end to meter høj, kan du parkere på vores parkeringsareal på Granvej 9. Parkering her er gratis.

Planlæg besøget

  • LEGO House ligger på Ole Kirks Plads 1, 7190 Billund.

    Parkeringsbygningen ligger på Hovedgaden 24, 7190 Billund, hvor der er ca. 100 meters gang til LEGO House.

    LEGO House har tre indgange, som alle fører ind til LEGO Square. Herfra kan du tilgå Oplevelseszonerne, Informationen, LEGO butikken, husets spisesteder, picnicområdet og garderoben m.m.

    Se mere her.

  • Det gennemsnitlige besøg i Oplevelseszonerne i LEGO House varer 3-4 timer. Læg hertil besøg i LEGO butikken, terrasserne og evt. et besøg hos et af vores spisesteder.
  • LEGO House er for LEGO fans i alle aldre. Her er LEGO aktiviteter, der kan inspirere og igangsætte kreativiteten hos store som små. I alle fire Oplevelseszoner er der et LEGO DUPLO område for de mindste. Vi gør meget ud af, at besøget skal være en dejlig oplevelse for hele familien.

    Børn under 13 år skal ledsages af en voksen. Børn over 13 år må gerne gå ind selv, men må ikke være ansvarlig for andre børn. Man skal være over 18 år for at være en ansvarlig ledsager.

  • Grupper på mere end 20 deltagere er også meget velkommen i LEGO House.

    Vi tilbyder grupperabat til grupper på mere end 20 personer. Vil du vide mere om dine muligheder, så send os en mail til groups@LEGOHouse.com.

    Hvis du ønsker at vide mere om mødefaciliteter, gruppemuligheder og rundvisninger, kan du også læse mere her.

  • Rulleskøjter, rullesko, løbehjul og skateboards er ikke tilladt i LEGO House.

  • Klapvogne og barnevogne er tilladt i LEGO House. I Oplevelseszonerne er det af pladsmæssige årsager dog kun tilladt at medbringe barnevogne til de alleryngste gæster. Er de små ben trætte, kan I selv medbringe en paraplyklapvogn eller låne en ved at henvende jer i Informationen, så længe der er ledige.
    I er også velkomne til at parkere klapvognen ved garderoben og hente den efter behov.

  • Vi tilbyder både små og store garderobeskabe til fri afbenyttelse.

    De små skabe kan rumme en kabinekuffert og måler 26 x 58 x 43 cm. De kan låses og åbnes med armbåndet.

    Har du stor bagage med, kan du ved henvendelse i Informationen få udleveret et nøglekort til de store skabe. De kan rumme 2 store kufferter og måler 56 x 58 x 89 cm.

  • Hunde og andre kæledyr må ikke medbringes i LEGO House. Førerhunde er dog undtaget.

  • LEGO House er et røgfrit hus – det gælder også e-cigaretter. Udenfor LEGO House ved den blå trappe er der et rygeområde, hvor det er tilladt at ryge. Spørg om vej i Informationen.

Når I ankommer til LEGO House

  • I kan se på jeres billet, hvornår I kan starte jeres besøg i Oplevelseszonerne i LEGO House. Bemærk, at I inden da skal have parkeret bilen, låst overtøj og tasker inde i garderoben, samt hentet jeres armbånd ved check-in stationerne. Derfor anbefaler vi at være i god tid, og at ankomme ca. 15-30 minutter inden jeres besøg starter.

  • Når I ankommer til LEGO House, skal QR-koden på billetten scannes. Det gør I ved én af vores check-in stationer, som printer jeres armbånd. Derefter er I klar til at gå ombord i de mange oplevelser i LEGO House.

  • Vi anbefaler, at I benytter vores garderobeskabe til opbevaring af tasker og overtøj, inden I slår jer løs i Oplevelseszonerne. Armbåndet til Oplevelsezonerne fungerer som nøgle til skabene. I finder garderoben i LEGO Square området.

    Hvis I har brug for at hente noget i garderobeskabene, kan I nemt gå ud og ind af Oplevelseszonerne.

  • Du kan frit gå ud og ind af Oplevelseszonerne i løbet af dit besøg. Du scanner blot dit armbånd ved udgangen og scanner dig ind igen ved indgangen.

Spis i LEGO House

  • I LEGO House findes der to forskellige spisesteder. Caféen BRICKACCINO, der også tilbyder take-away og restauranten MINI CHEF, der tilbyder en alternativ spiseoplevelse til deres legende gæster. For at sikre en plads i restauranten, anbefaler vi, at du booker et bord inden dit besøg i LEGO House.

    Se oversigt over spisemuligheder her.

    Book dit bord i MINI CHEF her.

     

  • Ved alle spisesteder samt på MINI CHEF menukortet findes en detaljeret allergenoversigt. Vi råder endvidere til, at I altid kontakter personalet for uddybende information, inden I bestiller.

  • Ved henvendelse til personalet i MINI CHEF kan menuerne tilrettes til allergikere.

    Se MINI CHEFs menukort her.

  • I LEGO Square er der et dejligt picnicområde, hvor medbragt mad gerne må spises. I resten af LEGO House må man ikke nyde medbragt mad og drikke. Husk også de mange terrasser og områder udenfor, hvor man kan have picnic med udsigt.

  • Nej, det kræver ikke billet at besøge MINI CHEF. Restauranten er offentlig tilgængelig fra LEGO Square. Venligst husk at reservere bord på forhånd her.

Særlige behov

  • Gæster med handicap, der ledsages af en hjælper, behøver kun at købe én entrebillet til LEGO House. Handicaphjælpere kan ved henvendelse i Informationen mod forevisning af ledsagerkort eller lign. få udleveret gratis ledsagerbillet og -armbånd.

    LEGO House er indrettet, så kørestolsbrugere har adgang til hele huset. Der forefindes tre elevatorer, hvoraf den ene kører til de øverste terrasser. Ønsker I at komme helt op på toppen af Keystone, kan dette ske med udendørs elevator. Kontakt en af medarbejderne for assistance.

    Se mere under særlige behov.

  • Har du et usynligt handicap eller ledsager du en med et usynligt handicap, så kan du få udleveret en solsikkesnor når du besøger LEGO House. Solsikkesnoren udleveres i Informationen i LEGO Square. Solsikkesnoren er et diskret signal til medarbejderne om, at der kan være behov for ekstra tid, forståelse, tålmodighed eller hjælp under besøget.

Diverse

  • Glemte sager indleveres i og håndteres af Informationen i LEGO House.

    Hvis I har glemt noget i forbindelse med jeres besøg, kan I henvende jer i Informationen eller kontakte os på info@LEGOHouse.com.

    Kreditkort spærrer og makulerer vi samme dag, som vi har fundet dem. Værdigenstande indleverer vi snarest muligt til Sydøstjyllands Politi i Billund.

    Øvrige glemte sager opbevarer vi i 30 dage og donerer det derefter til Blå Kors.

  • I kan tilmelde jer vores nyhedsmail her. Ønsker I ikke længere at modtage vores nyhedsmail, kan I til enhver tid afmelde jer ved at følge linket, der forefindes i hver nyhedsmail.

Betaling og kontantautomater

  • I LEGO House kan man kun betale med DKK ved kontantbetaling.

    Vi modtager følgende betalingskort: VISA, MAESTRO, Mastercard, Dankort og JCB.

  • Omkring LEGO House ligger flere banker, hvor der kan hæves kontanter.

LEGO House minder

  • Dine billeder og videoer fra dit besøg kan downloades fra hjemmesiden: www.LEGOHouse-memories.com

  • For at downloade dine billeder og videoer skal du bruge 2 ud af 3 koder. Koderne kan enten findes på din billet, dit armbånd eller på dit plastikkort, som du får ved vores Six Bricks Factory. Koderne starter enten med C, W eller T. Af sikkerhedsmæssige årsager skal man bruge 2 koder.

  • Ja, man kan nemt hente alle billeder og videoer, der er købt på samme billet. Du skal blot bruge 2 ud af de 3 koder. Koderne kan enten findes på din billet, dit armbånd eller på dit Six Bricks kort. Du skal indtaste koder fra hver gæst, du ønsker at downloade billeder fra.

  • Jeres minder vil være tilgængelige i 29 dage inklusive besøgsdagen, så derfor er det vigtigt at downloade jeres minder i tide.