LEGO® House er klar med
fantastiske familieoplevelser til efterår og jul
28.8.2025 11:40:26 CEST | LEGO House | Pressmedelelse
Sæsoninspirerede byggeoplevelser, legende aktiviteter og åbningen af LEGO® Masters Academy – det bliver et oplevelsesrigt andet halvår i Home of the Brick™.
Billund, Danmark – 28. august 2025: Gæster i LEGO® House går et spændende andet halvår af 2025 i møde, fyldt med alt fra kreative oplevelser, byggeudfordringer og Halloween til alle de hyggelige, tilbagevendende juletraditioner. Mange af aktiviteterne kan kun opleves i Home of the Brick™, så efterår og jul er den helt rette tid at lægge vejen forbi Billund.
En rekordsommer
Andet halvår skydes i gang efter de to forrygende sommermåneder, juli og august, hvor LEGO House bød det højeste antal gæster nogensinde indenfor og satte rekord i antal solgte billetter begge måneder. Alene juli måned viste en fremgang på hele 7 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Den stærke udvikling smittede også af på husets to spisesteder: MINI CHEF serverede flere måltider i juli end i nogen tidligere måned siden åbningen, mens BRICKACCINO havde sin travleste dag nogensinde i forhold til serveringer over disken. Samlet set understreger resultaterne, at LEGO House er en verdensklasse-destination for leg og oplevelser.
“Det har været fantastisk at se så mange familier og fans fra hele verden nyde LEGO House denne sommer,” siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør for LEGO House. “Når vi nu går ind i efterår og vinter, glæder vi os særligt til at byde bl.a. de danske gæster velkommen. Det er en sæson skabt til familietid – en mulighed for at nyde hinandens selskab og dykke ned i alle de kreative værdier og historier, som LEGO klodsen byder på.”
LEGO® Masters Academy åbner 17. september
Allerede i september åbner LEGO® Masters Academy, nærmere bestemt den 17. september – en helt ny oplevelse, hvor ambitiøse LEGO byggere i alle aldre kan deltage i forløb på flere niveauer og lære praktiske teknikker af rigtige LEGO Masters og Play Agents. Det er en kreativ og engagerende oplevelse, hvor fremtidens stjerner kan løfte deres byggeevner til næste ambitionsniveau – et klart must for LEGO fans, der besøger Billund.
“Denne sommer har været rekordstor for LEGO House, med flere gæster end nogensinde før, der har nydt de unikke oplevelser, vi tilbyder,” tilføjer Kathrine Kirk Muff. “Vi glæder os til at bygge videre på den succes med åbningen af LEGO Masters Academy i september – en helt ny oplevelse, der inviterer vores gæster til at lære nye byggeteknikker, tænde op under deres kreativitet og samtidig have det sjovt! Og med sæsonens højdepunkter som Halloween, julesæsonen og Build to Give lige om hjørnet, har der aldrig været et bedre tidspunkt at besøge Home of the Brick, som vi kalder LEGO House.”