Klodser bliver til klang i LEGO® House
LEGO klodsen er i centrum for musik og byggeaktiviteter og genåbningen af Restaurant MINI CHEF gør forårsdagene ekstra fristende i Home of the Brick™.
Billund 17. marts 2026: Dette forår sætter LEGO® House, Home of the Brick, lyd til sæsonen med et tema, der forvandler LEGO Square og husets Oplevelseszoner til en levende fejring af musik, kreativitet og leg.
Fra 20. marts til 11. maj fortsætter LEGO House traditionen med løbende at skabe nye kreative oplevelser i huset, denne gang i forlængelse af det populære tema “Vilde dyr”, som tidligere på året bød velkommen.
I hele perioden fyldes huset med livekoncerter, interaktive installationer og byggeaktiviteter, hvor LEGO klodsen danner rammen for, at musik og kreativitet smelter sammen i leg.
“LEGO House handler om kreativitet og oplevelser gennem leg. Med skiftende temaer året rundt er der altid noget nyt at udforske og en god grund til at komme igen. Dette forår inspirerer vi til, hvordan LEGO klodser, musik, og fantasi mødes på sjove og overraskende måder, og genåbningen af vores populære MINI CHEF restaurant giver familier endnu en legende oplevelse at samles om,” siger Rasmus Duun, Head of LEGO House.
