Fra hele verden til Billund:
LEGO® House fejrer global kreativitet med hidtil største og mest internationale Masterpiece Gallery
25.9.2025 09:00 CEST | LEGO House | Press release
Årets udstilling byder på 17 fanbyggere fra 12 lande, vægmonteret kunst for allerførste gang – og flere tidligere LEGO Masters-deltagere end nogensinde før
Billund, Danmark – 25. september 2025: LEGO® House løfter i dag sløret for Masterpiece Gallery 2025–2026, den årlige fejring af enestående kreationer bygget af fans fra hele verden.
Årets udstilling er den hidtil største med 17 udstillere fra 12 lande og præsenterer for første gang 2D- og 3D-værker til ophængning på galleriets vægge, side om side med de store modeller i montrerne. Udstillingen åbner for gæster den 26. september 2025.