Verdens største fodbold i LEGO® klodser

Verdens største fodbold i LEGO® klodser 

LEGO® House, der ligger i LEGO klodsens hjemby Billund, præsenterer verdens største fodbold bygget i LEGO klodser nogensinde den 2. juni.

Fra den 2. juni, hvor Danmark møder Tyskland og til den kommende EM-turnering, der slutter den 11. juli, præsenterer LEGO House verdens største fodbold i LEGO klodser - bygget af personalet under Corona lockdown. 

Verdens største fodbold i LEGO klodser er bygget under Corona lockdown af ansatte i LEGO House. Her har alt fra rengøringsassistenter, designere, køkkenpersonale, Play Agents og den Administrerende Direktør bidraget til den gigantiske bold.  

Sammen har de siddet og bygget med 173.600 klassiske 2x2 LEGO klodser, imens oplevelseshuset var nødsaget til at holde lukket under Corona lockdown. 

Rengøringsassistent Kathrin Grosen sagde under byggeprocessen i det store LEGO Square i LEGO House, at “det er en kæmpe fornøjelse, at få lov til at arbejde sammen med så mange på kryds og tværs af de forskellige afdelinger”.  

Fodbolden vejer 2.5 ton og er over 4 meter høj. Den er sammensat af 75 moduler i sort og hvidt, som den stolte designer og Experience Manager, Søren Hansen Hinge føler er det klassiske fodbolddesign. “Fodboldens design er den ikoniske fodbold, som alle kan genkende. Det synes jeg er super fedt også selvom den ikke ligner den, der spilles med under EM”. 

Frem til EM finalen den 11. juli vil alle gratis kunne komme ind i det offentligt tilgængelige Square i LEGO House og se den nye verdensrekord. 

“Der er ingen tvivl om, at Corona tiden har været en rigtig, rigtig svær tid for mange og for mig er der ikke noget bedre at samles om end en stor sportsbegivenhed – og jeg tror på, at Danmark har en chance for at gå hele vejen.” siger Jesper Vilstrup, Administrerende Direktør. 

Fakta: 

  • Verdens største LEGO byggede fodbold er over 4 meter høj (4.10 meter) 
  • Den er bygget op på en konstruktion, og har taget medarbejderne 150 timer at færdiggøre 
  • LEGO klodserne er placeret på 75 moduler, der blev sat sammen til sidst   
  • Der er brugt 173.600 2x2 LEGO klodser til den gigantiske fodbold 
  • Hele konstruktionen vejer 2.5 ton 
  • Mængden af LEGO klodser vejer 200kg  

Video, stills og timelaps materialer - Praktisk kontakt:  

Anders Garde Kongshaug: anders@vnr.TV eller tlf.: +45 23103058

LEGO House Pressekoordinator: 

Marketing Manager Gitte Cort: media@legohouse.com eller tlf.: +45 52211672  

Fakta om LEGO House:  

LEGO House er designet af arkitekt Bjarke Ingels. I LEGO House finder du 25 millioner LEGO klodser og der er masse af plads til at gå LEGO amok og slippe fantasien løs. I LEGO klodsens hjemby tilbyder LEGO House en legeaftale med børn, unge og ældre under samme tag og derudover præsenteres det ypperste, der laves med LEGO klodsen fra hele verden. 

Timelapse fra opbygningen af fodbolden

Integrer video fra YouTube her.

Eller kontakt Anders Garde Kongshaug på anders@vnr.TV eller tlf. +45 23103058.

Se Videoen

Video fra opbygningen af fodbolden

Integrer video fra YouTube her.

Eller kontakt Anders Garde Kongshaug på anders@vnr.TV eller tlf. +45 23103058.

Se Videoen