Grøn Zone i LEGO House

green-zone_story-lab_2024_S4A0516_web.jpg

Grøn Zone i LEGO House

Den sociale zone

Hvad sker der, når figurer og historier mødes, og fantasien får lov til at bestemme handlingen? I Grøn Zone – også kendt som den sociale zone – træder du og din familie ind i et univers, hvor fortællinger, rolleleg og fællesskab er i fokus. Her kan I bygge unikke personligheder, digte jeres egne eventyr og gå på opdagelse i spektakulære landskaber fyldt med finurlige detaljer. Læs mere om de mange oplevelser i Grøn Zone her på siden.

Character Creator

Vi er alle unikke og har vores helt egen historie at fortælle. Hvem har du lyst til at være i dag? Er du en rulleskøjtende pirat-ninja, en is-spisende ballerina-astronaut eller måske noget helt tredje? I Character Creator kan du sammensætte din helt egen, 100 % originale LEGO minifigur ud fra et kæmpemæssigt udvalg af hoveder, overkroppe, ben, frisurer og sjove genstande. Når din figur er klar, sætter du den blot foran kameraet, tager et billede og ser din minifigur ramme forsiden på et farverigt magasin.

World Explorer

Dyk ned i et betagende mikrounivers bygget af tusindvis af LEGO klodser. I World Explorer kan du udforske tre vidt forskellige verdener: den travle storby med en levende havnefront, det eksotiske paradis med en ulmende vulkan og det alpe-inspirerede bjerglandskab med skiløbere og et eventyrligt slot. Følg med, når belysningen skifter fra dag til nat, og kig godt efter – de tusindvis af LEGO minifigurer i landskabet udlever deres helt egne historier. Kan I for eksempel spotte Kaptajn Klo ved vulkanøen? I kan også tage på en spændende mission sammen og hjælpe med at finde de skjulte figurer i landskabet.

© LEGO® House, World Explorer city (2).jpg

Story Lab

Tag plads i instruktørstolen, og gør dig klar til at fortælle din egen historie. I Story Lab kan I optage jeres helt egne stop motion-film på små indrettede filmsets med forskellige baggrunde og temaer. Udvælg de helt rigtige LEGO minifigurer, sammensæt rekvisitterne, opbyg scenen og råb "Action!". Det er her, dine idéer bliver transformeret til levende fortællinger, ramme for ramme.

story-lab.jpg

DUPLO City Builder for de mindste

Rolleleg er en helt central del af små børns udvikling. I vores DUPLO område kan de yngste gæster udleve deres allerførste historier sammen med jer. Her handler det om at deltage aktivt i legen, bygge huse og være nysgerrig på barnets imaginære verden. Selvom området er skræddersyet til de yngste hænder, er større søskende naturligvis velkomne til at være med.

Oplev de andre Oplevelseszoner i LEGO House

Grøn Zone er blot ét ud af fire unikke oplevelsesuniverser i LEGO House. Når I har udforsket historierne her, kan I fortsætte opdagelsesrejsen i de andre zoner.

Rød Zone

Den kreative zone lægger op til at bygge frit, afprøve nye idéer og gøre jeres egne kreationer til virkelighed

Gul Zone

Den emotionelle zone inviterer jer til at udforske følelser gennem leg.

Blå Zone

Den logiske zone fokuserer på problemløsning gennem leg. Byg, test og eksperimenter med dine idéer.

Hvorfor kaldes Grøn Zone for "den sociale zone"? Den grønne Oplevelseszone har fået sit navn, fordi aktiviteterne her fokuserer på rolleleg, kommunikation, historiefortælling og oplevelser, I skaber og deler sammen på tværs af generationer.

Ja! Alle de digitale minder, I skaber – både jeres magasinforside fra Character Creator og stop motion-filmen fra Story Lab – gemmes på det digitale armbånd, I får udleveret ved indgangen, så I bagefter kan downloade dem derhjemme.

I Grøn zone er der noget for alle aldre. DUPLO området henvender sig til tumlinger, mens børnefamilier og voksne LEGO fans kan bruge masser af tid på Story Lab, Character Creator og de fantastiske detaljer i World Explorer.

De fleste gæster bruger omkring 1 til 1,5 time i Grøn Zone. Det tager tid at skabe sine egne stop motion-film i Story Lab og opdage de mange sjove detaljer i World Explorer, så I kan nemt bruge endnu længere tid, hvis I fordyber jer i legen.