LEGO® House dinosaurs er det nye eksklusiv-sæt

LEGO® House dinosaurs er det nye eksklusiv-sæt

Tre gigantiske LEGO® dinosaurer hilser besøgende, når de klatrer op ad trappen til oplevelseszonerne i LEGO House. Fra 17. april kan de købes som LEGO æske.

Midt i Masterpiece Gallery står tre ikoniske LEGO dinosaurer. Hver model har et metalskelet indvendigt for at understøtte LEGO klodserne og hver model måler 2,92 m i højde (uden podium), og der er i alt brugt mere end 600.000 LEGO klodser til at bygge de tre modeller. Nu har LEGO House taget udfordringen op og fortolket de tre kæmpe dinosaurer til et detailprodukt.

Detailproduktet LEGO House dinosaurs vil som det eneste sted i verden blive lanceret i LEGO Store i LEGO House dette forår. Og hvis alt går som planlagt, vil de første kasser allerede være til salg fra 17. april. LEGO modellen er en nedskaleret gengivelse af de enorme dinosaurer, og sigtet har været at gengive de mest ikoniske funktioner.

Designer Nina Koopman siger: "En af de største udfordringer med den nye model har været at fange alle detaljer fra de store modeller. Især siden modellerne i Masterpiece Gallery er bygget af tre forskellige bygningssystemer LEGO DUPLO, LEGO Technic og LEGO System. Du ser det især med den gule dino, hvor vi f.eks. har brugt tandhjul og ventilatorelementer for at få "Technic feel" ind i produktet."

De tre dinosaurer har været på vej i cirka et år og er det tredje eksklusive produkt, som LEGO House lancerer. De andre er Tree of Creativity (4000026) og LEGO House Architecture Set (21037).

I det nye produkt har det været vigtigt at understrege, at det både er legetøj, der kan holde til at blive leget med. Og samtidig en flot udstillingsmodel til samlerne. Nina Koopman forklarer: "Målet var at lave et fantastisk produkt, og samtidig har vi arbejdet med at integrere bevægelige dele i hoved, arme og ben for at forbedre legeoplevelsen. Konstruktionen af de tre modeller er også bevidst blevet gjort forskelligt fra hinanden for at skabe tre forskellige byggeoplevelser, ligesom man kan fjerne dinoerne fra deres podium." Hver af de tre modeller står på et podium, der ligner det virkelige Masterpiece Gallery. Dette henviser til, at Masterpiece Gallery i sig selv er en kæmpe LEGO klods - bare 862 gange større end en almindelig 2x4 LEGO klods - og de tre podier udgør rørene inde i LEGO klodsen.

Modellen kan udelukkende købes hos LEGO House i Billund, og detailprisen er 599 DKK. (Maximum 3 æsker pr. person).