Nyt LEGO House produkt.

En hyldest til minifiguren!

Ny eksklusiv LEGO® House Exclusive æske fra

1. marts 2023

LEGO® House Exclusive – A Minifigure Tribute

I år er det 45 år siden, at LEGO i 1978 lancerede den allerførste LEGO minifigur. Siden da er der produceret flere end 10 milliarder minifigurer i mere end 8.000 varianter.

Du kan være med til at fejre den legendariske minifigur ved at bygge den ikoniske "Captain Redbeard" (I Danmark kendt under navnet Kaptajn Roger), som er dette års eksklusive LEGO House æske. Den færdige figur, komplet med træben, sørøverhat og krog, er ca. 30 cm høj og består af 1041 klodser.

Æsken sælges fra 1. marts 2023 og kun i LEGO butikken i LEGO House.

LEGO House Limited Edition æskerne hylder hvert år de mest ikoniske historier fra LEGO Koncernen. ’A Minifigure Tribute’ er det fjerde sæt i serien. De særlige æsker kan kun købes i LEGO butikken i LEGO House.

Mød designerne bag produktet

Den 3. og 17. marts kan du møde de to LEGO designere bag produktet, Stuart Harris og Markus Rollbühler, foran LEGO butikken i LEGO House. Her kan du se konceptmodellerne samt få en snak med designerne og få din æske signeret. 

Hvornår: 3. og 17. marts kl. 16.00 - 17.00 

10 milliarder minifigurer

Det er svært at forestille sig LEGO leg uden den lille figur.

Hvem er den lille LEGO minifigur egentlig? Svaret overrasker måske, for den er skabt til at kunne være dig. Med minifiguren kan du på magisk vis blive en del af ethvert LEGO byg – for eksempel sejle på verdenshavene ligesom Captain Redbeard, figuren du kan bygge i dette års eksklusive LEGO House sæt. Han var oprindeligt en del af sæt nummer 6285 “Black Seas Barracuda”, et stort sørøverskib med to master, sejl, mandskab og selvfølgelig en rigtig sørøverkaptajn. Nu er han blevet til sit helt eget LEGO sæt – med 1041 klodser og masser af byggetid!

LEGO House Exclusives

Udforsk andre områder