Spritny mission i Robo Lab

Når LEGO® House genåbner, er det med en ny mission i Robo Lab i Blå Zone 

23. april bliver ikke bare en festdag i det store LEGO legehus i Billund, når det atter genåbner efter 133 dages nedlukning. Dagen markerer også startskuddet på en helt ny mission i Robo Lab i Blå Zone.  

Fremover skal gæster ikke længere befri indefrosne LEGO Minifigurer fra isen i Robo Lab. De skal være biavlere og sørge for, at bierne har de allerbedste betingelser for at lave honning. Dette gøres via en nem kodning, hvor legebørn i alle aldre kan være med. Hver spiller får en biavler-robot, der kan bore huller og plante frø i den digitale spilleplade og derefter se hvor meget honning man kan nå at samle, inden spillet er omme!  

Missionen taler dermed ind til den bæredygtige agenda og viser børn, hvordan det kræver en masse blomster for at bierne har de optimale forudsætninger for at lave honning.  

Der vil være en række restriktioner, man som gæst i LEGO House skal være opmærksom på og med genåbningen følger blandt andet et krav fra myndighederne om, at gæster (fra 15 år og op) skal kunne fremvise et gyldigt Coronapas og ID 

Der vil altid være opdateret information om restriktionerne at finde på www.legohouse.com/da-dk/info/lad-os-lege-igen/ 

Billeder til download

Bierne kommer i fokus i den nye Robo Lab oplevelse

Bierne kommer i fokus i den nye Robo Lab oplevelse.

Download billede.

Sjov ny familieoplevelse i LEGO House

Den nye mission i Robo Lab er for hele familien, hvor der skal samles honning. 

Download billede.

Ny robot i Robo Lab

Den nye robot i Robo Lab skal kodes til at plante blomster, så der kan samles honning.

Download billede. 

Spritny mission i Robo Lab i Blå Zone

Fyr op under din biavler-robot, bor et hul, plant nogle frø og se hvor meget honning du kan nå at samle, inden spillet er omme!

Download billede.